News
Hvor længe kunne der kræves tabt arbejdsfortjeneste - Afgrænses af erhvervsevnetabsudbetaling.
Højesterets dom af 20.9.2023
Fald fra vindmølle.
Skadelidte fik ikke medhold og skulle tilbagebetaling erstatning grundet fortielser.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Højesteret har den 29. oktober 2013 afsagt en dom om ophør af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Spørgsmålet var, om retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste stoppede ved den midlertidig udtalelse om erhvervsevnetab, ved den endelig udtalelse eller et tidspunkt derimellem.
Skadelidte var i maj 2003 udsat for en ulykke og pådrog sig en alvorlig hjernerystelse. Efter en anmodning fra forsikringsselskabet vurderede Arbejdsskadestyrelsen i januar 2006, at skadelidtes varige erhvervsmæssige følger endnu ikke kunne vurderes, men at hendes erhvervsevne var nedsat skønsmæssigt med mindst 15 %. Arbejdsskadestyrelsen vurderede herefter, at skadelidte havde et midlertidigt tab af erhvervsevne på 15%. I december 2008 vurderede Arbejdsskadestyrelsen det endelige erhvervsevnetab til 60%.
Forsikringsselskabet ophørte med at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens første og midlertidige vurdering af erhvervsevnetabet.
Højesteret fastslog, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke kunne bringes til ophør ved vurderingen af det midlertidige erhvervsevnetab. Det var ikke tilstrækkeligt, at det kunne skønnes, at erhvervsevnetabet var på mindst 15 % (en minimumsvurdering). Førend forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste stopper, skal der tillige foretages et kvalificeret (omend midlertidigt) skøn over det faktiske, varige erhvervsevnetab, dvs. den skønnede varige indtægtsnedgang for skadelidte.
Højesteret fandt herefter, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste først kunne bringes til ophør ved Arbejdsskadestyrelsens vurdering af det endelige erhvervsevnetab i december 2008.
Højesteret ændrede – under dissens – herved Østre Landsrets dom.
Dommen er en sejr for de skadelidte, idet den fastslår, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste løber frem til det tidspunkt, hvor der foretages et kvalificeret skøn over det faktiske varige erhvervsevnetab.