News

Forældelse - successiv.

Forældelse

En person kom til skade den 10. januar 2003 ved et færdselsuheld. Først den 13. januar 2009 blev der anlagt sag mod ansvarsforsikringsselskabet. Spørgsmålet under sagen var, om kravet var forældet. Landsretten fandt på baggrund af oplysningerne om færdselsuheldets karakter og det fald,  de tilkendegivelser hun havde modtaget fra lægerne, herunder om, at der ikke umiddelbart kunne konstateres nogen skader, udviklingen i hendes sygefravær og de forklaringer, der var afgivet i sagen, ikke grundlag for at fastslå, at der på noget tidspunkt før den 13. januar 2004 havde foreligget omstændigheder, der gjorde, at hun vidste eller burde vide, at hendes tilstand ikke ville blive bedre men i stedet i den efterfølgende periode ville medføre yderligere sygefravær og til sidst permanent sygemelding. Derfor hverken vidste eller burde hun på dette tidspunkt have vidst, at hun ville kunne få krav på erstatning for midlertidige tab eller at færdselsuheldet havde medført eller måtte forventes at medføre et varigt men og varigt tab af erhvervsevne. Forældelse af hendes eventuelle krav havde således været suspenderet i hvert fald frem til den 13. januar 2004, og da sagen var anlagt den 13. januar 2009, var kravet på erstatning for midlertidige tab for perioden efter den 13. januar 2004 samt eventuelle krav på erstatning for varigt men og tab af erhvervsevne ikke forældede.

Der har på det seneste været en del diskussion om, hvorvidt forældelse kan være successiv, dvs løbende, og denne dom accepterer synspunktet. Men Højesteret har nu efterfølgende fået mulighed for at vurdere synspunktet.

Sagen omhandlede et erstatningskrav der var udløst af en arbejdsulykke den 8. august 2005. Kravet blev bestridt, og først den 5. november 2010, blev der udtaget stævning. Spørgsmålet i sagen var herefter om erstatningskravet (tabt arbejdsfortjeneste og svie- og smertegodgørelse) var forældet, idet der var gået over 5 år fra ulykkestidspunktet til stævning blev udtaget. Det blev gjort gældende af skadelidte, at forældelsen var successiv, dvs først løb fra det tidspunkt, hvor kravet forfaldt og kunne opgøres. Dette afviste Højesteret.

Udgangspunktet er herefter, at forældelsen af tabt arbejdsfortjeneste og svie- og smertegodtgørelse følger de almindelige forældelsesregler for personskadekrav, og forældelsen kan således løbe fra ulykkestidspunktet, eller være suspenderet som følge af manglende viden om kravets berettigelse. I arbejdsskadesager er forældelsen 5 årig.