News

Hvor længe kunne der kræves tabt arbejdsfortjeneste - Afgrænses af erhvervsevnetabsudbetaling.

Højesterets dom af 20.9.2023 – Udbetaling af erhvervsevnetab stoppede perioden for tabt arbejdsfortjeneste.

A pådrog sig en rygskade ved en arbejdsulykke den 14. marts 2013, som Banedanmark anerkendte at være erstatningsansvarlig for. Banedanmark betalte som følge heraf løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til A. I november 2017 vurderede Banedanmark, at det var muligt at skønne over A’s varige erhvervsevnetab, og kom frem til at det var på 20 %. Den 8. januar 2018 udbetalte Banedanmark erhvervsevnetabserstatning og ophørte med at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Spørgsmålet var, om Banedanmark i en sag, hvor skaden var omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven, kunne bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved at skønne over A’s fremtidige (varige) erhvervsevnetab og udbetale erstatning i overensstemmelse med skønnet.

Højesteret udtalte, at der i forarbejderne til erstatningsansvarsloven er anvist tre måder, som forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør på, og at disse også gælder i sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven. En af disse er på et forsvarligt grundlag at foretage et rimeligt skøn over det fremtidige (varige) erhvervsevnetab og udbetale erstatning i overensstemmelse med skønnet. Højesteret fandt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at Banedanmark havde udøvet et sådant rimeligt skøn på et forsvarligt grundlag og udbetalt erstatning i overensstemmelse med skønnet. Forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var derfor bragt til ophør den 8. januar 2018.