News

Højesterets dom af 15.8.2023

Skadelidte fik ikke medhold og skulle tilbagebetaling erstatning grundet fortielser.

Søn, der hjalp sin far, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

En mand var i gang med at renovere nogle værelser og et badeværelse på førstesalen i familiens hus. Sønnen havde hjulpet til med renoveringen. De skulle da i fællesskab løfte et spabad på 80 kilo op af trappen hvorved sønnen fik et smæk i skulderen, da han stod med det meste af vægten.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at sønnen ikke var omfattet af den personkreds, der er sikret ved arbejdsskadesikringsloven, og dette tiltrådte Ankestyrelsen. Det fremgik af Ankestyrelsens afgørelse, at det var lagt til grund, at skaden var opstået i forbindelse med, at sønnen havde hjulpet sin far, og at hjælpen ikke lå ud over, hvad man normalt kan forvente af familiemedlemmer, og sådanne skader ikke anerkendes som arbejdsskader.

Både byretten og landsretten kom frem til, at han var omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds, idet det kunne lægges til grund, at der havde været tale om en løfteopgave, som skulle udføres af i hvert fald to personer, og der var tale om en opgave, som krævede en del fysisk styrke og kendskab til forsvarlig udførelse af tunge løft. Det havde derfor været nærliggende at antage professionel hjælp til opgaven. Under sådanne omstændigheder havde løfteopgaven med spabadet ligget uden for det, der kan betegnes som sædvanlig hjælp mellem familiemedlemmer, og sønnen var derfor omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds.

 

Velkommen til Erstatningshjælpen.dk

Erstatningshjælpen.dk er en af Danmarks første netbaserede retshjælpsordninger, hvor du kan finde en række relevante oplysninger om erstatningssager, og tillige har mulighed for at stille spørgsmål helt gratis og uforpligtende.

Du kan også kontakte os telefonisk på 33134242.

Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.

Vi yder desværre IKKE retshjælp i patientskadesager.