News

Højesterets dom af 15.8.2023

Skadelidte fik ikke medhold og skulle tilbagebetaling erstatning grundet fortielser.

Far ansvarlig for søns øjenskade da drengen fik et styr i øjet.

Vestre Landsrets dom af 8. april 2016

En far blev dømt som ansvarlig for en lille drengs alvorlige skader efter ulykke på faderens kommunale arbejdsplads, hvor drengen fik en motocrosscykels styr gennem det ene øje.

Sagens omstændigheder var følgende:

Grundet pasningsproblemer havde en far, F, fået lov til at tage sin søn, B, på 3 år og 9 måneder med på sit fritidsarbejde i en kommunal ungdomsklub med en motocrossbane. I klubben kom der unge i alderen 6-7 år op til 18-19 år. Børnene havde deres egne motocross cykler på stedet, der var indrettet med banefaciliteter og værksteder. Barnet ville gerne se faderens motocrosscykel, og faderen tog den frem. B prøvede at sidde på den, mens F holdt cyklen, så den ikke væltede. F stillede cyklen op ad en væg. F vendte et kort øjeblik ryggen til B, da han skulle vaske hænder. F hørte i det samme motocross cyklen vælte, idet B havde forsøgt at sætte sig op på den. Cyklen var væltet ned over B på en sådan måde, at styret havde ramt B's hoved ved det ene øje, således at B blev blind på øjet og fik en hjerneskade. B's mor anlagde som værge for B sag mod F og forsikringsselskab C som mandatar for F's arbejdsgiver, kommunen K, med påstand om, at de sagsøgte skulle anerkende solidarisk eller hver for sig at være erstatningsansvarlige over for B i forbindelse med ulykken.

F medinddrog forsikringsselskab A, hvori han havde tegnet en privat ansvarsforsikring. Spørgsmålet om ansvarsgrundlag blev udskilt til særskilt forhandling. Byretten dømte F til at anerkende erstatningsansvaret, idet F havde tilsidesat sin opsynspligt over for B. Kommunen frifandtes, da det ikke havde nogen tilknytning til F's arbejde, at han havde taget B med på arbejde, og der var derfor ikke ansvar efter Danske Lov 3-19-2. A blev dømt til at anerkende, at F var ansvarlig for skaden som privatperson, hvorfor skaden ikke var omfattet af en dækningsundtagelse om skader opstået under udøvelse af erhvervsvirksomhed Dommen blev anket. Landsretten tiltrådte, at F havde handlet

Velkommen til Erstatningshjælpen.dk

Erstatningshjælpen.dk er en af Danmarks første netbaserede retshjælpsordninger, hvor du kan finde en række relevante oplysninger om erstatningssager, og tillige har mulighed for at stille spørgsmål helt gratis og uforpligtende.

Du kan også kontakte os telefonisk på 33134242.

Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.

Vi yder desværre IKKE retshjælp i patientskadesager.