News

Højesterets dom af 15.8.2023

Skadelidte fik ikke medhold og skulle tilbagebetaling erstatning grundet fortielser.

Sjælden anvendelse af erstatningsansvarslovens nedsættelsesregel.

H.D. 1. april 2016 i sag 144/2015 (2. afd.)

Ikke objektivt ansvar for trafikskader, da parkeret bil ikke var i brug som køretøj i påkørselsøjeblikket. Føreren af den parkerede bil havde heller ikke handlet ansvarspådragende.

Bilen var parkeret i vejsiden til en landevej med højre hjulpar i rabatten og venstre hjulpar på asfalten for at yde førstehjælp til en skadelidt ved et forudgående trafikuheld. Hun havde aktiveret bilens havariblink, men opsatte dog ikke en advarselstrekant. Mens hun tog sig af den skadelidte, blev hendes bil påkørt af en bil ført af en anden bil, hvorved føreren der pådrog sig personskade. Der blev anlagt erstatningssag mod ansvarsforsikringsselskabet, d biler havde forsikret den parkerede bil. Det var under sagen centralt at få fastslået om den parkerede bil var i brug som køretøj i færdselslovens forstand. Byretten mente at bilen var i brug som køretøj, men landsretten lagde til grund, at parkeringen ikke skyldtes forhold ved selve bilen. Skaden var dermed ikke omfattet af det objektive ansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1. Landsretten fandt heller ikke, at kvinden havde handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. lovens § 102, og frifandt herefter F. Højesteret tiltrådte, at bilen ikke var i brug som køretøj i lovens forstand og at der derfor ikke var noget objektivt ansvar.

Med den bemærkning, at den øvrige trafik let kunne passere uden at trække over markeringen på vejmidten, fandt Højesteret tillige, at det ikke var godtgjort, at kvinden havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med parkeringen, herunder ved ikke at afmærke med en advarselstrekant. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

 

Velkommen til Erstatningshjælpen.dk

Erstatningshjælpen.dk er en af Danmarks første netbaserede retshjælpsordninger, hvor du kan finde en række relevante oplysninger om erstatningssager, og tillige har mulighed for at stille spørgsmål helt gratis og uforpligtende.

Du kan også kontakte os telefonisk på 33134242.

Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.

Vi yder desværre IKKE retshjælp i patientskadesager.