News

Forældelse af gammel arbejdsskade var underlagt 5 og ikke 3-årig forældelse.

Krav om yderligere godtgørelse og erstatning i anledning af en arbejdsskade var ikke forældet, men da der ikke var årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og As psykiske gener, havde A ikke krav på yderligere erstatning eller godtgørelse

A var kommet til skade ved et færdselsuheld den 15. september 1986 under udstationering som FN-soldat. Det var enighed om, at der var tale om en arbejdsulykke, som berettigede A til godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab. Ankestyrelsen havde som følge heraf senest den 10. september 2010 og 9. august 2013 stadfæstet Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, hvor det samlede varige mén som følge af arbejdsulykken var fastsat til 15 %, og erhvervsevnetabet var fastsat til 65 %, hvoraf alene 35 % skyldtes arbejdsulykken. A havde modtaget méngodtgørelse og erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse hermed.

Sagen angik, om et eventuelt yderligere krav på godtgørelse for varigt mén var forældet, og om der var grundlag for at anerkende As krav om yderligere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne som følge af As psykiske gener.

Højesteret fandt, at As krav om yderligere godtgørelse for varigt mén var omfattet af den fem-årige forældelsesfrist i arbejdsskadesikringslovens § 36, og ikke forældelseslovens alminde­lige tre-årige forældelsesfrist, hvorfor As krav ikke var forældet. Højesteret fandt således, at hverken ordlyden eller forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 36 gav grundlag for at anse de særlige forældelsesregler i § 36 for begrænset til krav vedrørende arbejdsulykker ind­trådt efter den 1. januar 2004.

Højesteret tiltrådte endvidere, at der ikke var årsagsforbindelse mellem As psykiske gener og arbejdsulykken, og A havde derfor ikke krav på yderligere godtgørelse eller erstatning.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.