News

Højesterets dom af 15.8.2023

Skadelidte fik ikke medhold og skulle tilbagebetaling erstatning grundet fortielser.

Ankestyrelsen kunne ikke tilbagekalde en anerkendelse af en arbejdsskade

Af landsrettens præmisser fremgår følgende:

Ankestyrelsens afgørelse af 6. juli 2010, hvorved det er anerkendt, at [person1] den 25. juni 2008 var udsat for en arbejdsskade, er truffet inden for rammerne af arbejdsskadesikringslovens § 5 og § 6. Ved afgørelsen er det under hensyn til de foreliggende lægefaglige oplysninger og sagens øvrige faktiske oplysninger vurderet, at der forelå en arbejdsskade. Der er ikke tilkommet nye faktiske oplysninger, som kan begrunde, at afgørelsen var uhjemlet, lige som den omstændighed, at Ankestyrelsen nu finder, at afgørelsen er i strid med en anden praksis end den oprindeligt anførte og dermed materielt forkert, ikke indebærer et sådant brud på en lighedsgrundsætning, at der er grundlag for at tilsidesætte den begunstigende afgørelse som ugyldig, selv om der er tale om en partstvist.

Det er ubestridt, at [person1] ikke har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, og at Ankestyrelsen har haft alle relevante oplysninger til brug for behandling af den anmeldte arbejdsskade. Ankestyrelsens tilbagekaldelse af afgørelsen er således alene baseret på en ændret vurdering af de faktiske oplysninger, som forelå, da den oprindelige afgørelse blev truffet. Der er derfor, og da der ikke foreligger omstændigheder, der kan føre til et andet resultat, heller ikke grundlag for at tilbagekalde afgørelsen efter almindelige regler om tilbagekaldelse af gyldige, begunstigende forvaltningsakter.

Landsretten tager derfor [person1] påstande til følge.

 

Velkommen til Erstatningshjælpen.dk

Erstatningshjælpen.dk er en af Danmarks første netbaserede retshjælpsordninger, hvor du kan finde en række relevante oplysninger om erstatningssager, og tillige har mulighed for at stille spørgsmål helt gratis og uforpligtende.

Du kan også kontakte os telefonisk på 33134242.

Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.

Vi yder desværre IKKE retshjælp i patientskadesager.