News

Ryger skulle ikke tåle fradrag i arbejdsskadeerstatning

Mangeårigt tobaksforbrug berettigede ikke et fradrag i den méngrad, der var fastsat af Ankestyrelsen som følge af en anerkendt arbejdsskade i form af lungekræft efter arbejde med asbest. 

A, der i en periode på 10 år fra 1976-1986 havde arbejdet under asbest påvirkning, fik i 2009 konstateret lungekræft.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte A's sygdom som en erhvervssygdom, og fastsatte det varige mén til 5%. A påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, der ændrede afgørelsen, således at A's sygdom ikke længere kunne anerkendes som en erhvervssygdom. A lagde herefter sag mod Ankestyrelsen. Sagen blev forelagt Retslægerådet, der udtalte hvilken betydning A's tobaksforbrug, der blev estimeret til 20-45 pakkeår, havde haft for A's sygdom.

Ankestyrelsen vurderede A's samlede varige mén til 15%. Ankestyrelsen vurderede dog, at den mest sandsynlige grund til A's sygdom var hans tobaksforbrug, hvorfor hovedårsagen til A's sygdom kunne begrundes heri. På den baggrund vurderede Ankestyrelsen at blot 10% af A's varige mén på i alt 15% kunne tilregnes ulykken, og fandt således, at A's varige mén som følge af arbejdsskaden var under 5%.

A ændrede efterfølgende sin påstand til, at Ankestyrelsen skulle anerkende at méngraden som følge af arbejdsskaden udgjorde 15%. Ankestyrelsen blev frifundet i Byretten, mens Landsretten bemærkede, at A, der som ryger havde haft forøget risiko for lungekræft, ikke havde hverken forudbestående eller konkurrerende lidelser, da han blev ramt af sygdommen. Retslægerådet havde udtalt, at andelen af lungekræfttilfælde, der skyldes asbestudsættelse, er ca. 50% for rygere såvel som ikke-rygere.

Retslægerådet havde ikke konkret kunne angive, hvad der var årsag til A's lungekræft, men anførte, at der uanset om man ryger eller ej er tale om en fordobling af risikoen for lungekræft, hvis man udsættes for asbestpåvirkning.

Landsretten fandt herefter, at det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at A's lungekræft skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, og at overvejende sandsynlighed ikke talte imod, at A's varige mén på 15% kunne anses for at være en følge af arbejdsskaden.

A fik derefter medhold.